Undervisning i Den Westfalske Fred / Trediveårskrigen
En del af Historie-kanonen.

Trediveårskrigen
Et undervisningsforløb tilpasset 5. klasse.
Masser af spørgsmål til teksten findes længere nede.

1.        Meget kort om krigen.

 

Krigens rædsler, malet af Jacques Callot

 

 

Trediveårskrigen

 

 

 

 

Hvornår

1618-1648

Sted

Centraleuropa

Resultat

Den westfalske fred

Hvad handlede krigen om

Religionsstridigheder.
Kamp om magt og landområder.

 

Hvem var med i krigen.

 

Forenede Nederlande


Sverige


Bøhmen


Danmark (Fra år 1625-1629) (1643-1645)


 Frankrig


Sachsen


Braunschweig-Lüneburg


England


Brandenburg-Preussen


Transsylvanien


 Osmanniske Rige

 Tysk-romerske rige

         

        Østrig

         

         Bayern

         

        Kongeriget Ungarn

         

        Kongeriget Kroatien

 Spanien og dets besiddelser



 

 

2. Forskellen på katolikker og protestanter.


Inden du skal arbejde med 30-års-krigen og den westfalske fred, er det vigtigt, du kender de vigtigste forskelle på katolikker og protestanter.

Katolikker

  1. Gudstjenesten foregår på latin. Det er næsten kun præsten, som forstår det.
  2. Præsterne må ikke gifte sig.
  3. Man tror på helgener (mennesker som har gjort noget godt mens de levede. Når de dør gør kirken dem så til en slags guder, man kan bede til). Den mest kendte er Jomfru Maria, men en dansk konge blev faktisk også gjort til helgen efter sin død.
  4. Man har kalkmalerier.
  5. Man har relikvier. Små ting som har noget med Jesus at gøre. F.eks. et stykke træ fra Jesus-korset.
  6. Man har paven som leder.
  7. Man tror på, at man kan købe sig til frelse gennem såkaldte afladsbreve.

 


Protestanter

  1. Gudstjenesten foregår på et sprog, som dem i kirken forstår.
  2. Præsterne må gifte sig.
  3. Man tror ikke på helgener (mennesker som har gjort noget godt mens de levede. Når de dør gør kirken dem så til en slags guder, man kan bede til).
  4. Man vil ikke have kalkmalerier i kirken.
  5. Man tror ikke på relikvier.
  6. I starten var Martin Luther en slags leder for protestanterne.
  7. Man kan ikke købe sig til frelse.

 


3. Hvad er 30-års-krigen.

Trediveårskrigen
er en række militære konflikter i det midterste af Europa (Centraleuropa). Det var både en krig om land og magt. Men i starten var det også en religionskrig. Men ikke en religionskrig som korstogene, hvor de kristne (dem som tror på Jesus) gik i krig mod muslimerne (dem som tror på Muhammed). Nej i 30-års-krigen slåssede de kristne mod hinanden. Katolikkerne som holdt med paven på den ene side og protestanterne som holdt med Martin Luther på den anden side.

Men 30-års-krigen var faktisk ikke kun en religionskrig. Det var også en krig om, hvilke fyrster og konger, der skulle bestemme mest i Europa.

Østrig, Spanien og noget af Tyskland kæmpede mod Frankrig, Holland, Sverige og Danmark.

Krigs-slagene foregik mest i Tyskland. Men på et tidspunkt blev det meste af Jylland besat. Krigshandlingerne og dens hungersnød og sygdomme lagde store landområder øde. I Sydtyskland overlevede kun ca. en tredjedel af befolkningen. Nogle steder tog det over 100 år, før man var kommet oven på krigens ødelæggelser.

Trediveårskrigen sluttede med den Westfalske fred, i 1648.

4. Tidslinje for Trediveårskrigen

        1618 Oprøret i Bøhmen.

        1620 Slaget ved Det Hvide Bjerg, den bøhmiske opstand knuses, krigen videreføres i Tyskland.

        1621 Spanien genoptager krigen mod Nederlandene og støtter herved kejseren i krigen.

        1625 Den danske konge Christian 4. går ind i krigen.

        1626 Slaget ved Lutter am Barenberg. En hær med Christian 4. i spidsen bryder sammen.

        1627 Jylland invaderes af den tyske kejsers styrker.

        1629 Freden i Lübeck, Danmark er nu ikke mere med i krigen.

        1630 Sverige går ind i krigen.

        1631 Den svenske konge Gustav Adolf sejrer i slaget ved Breitenfeld.

        1632 Slaget ved Lech og Slaget ved Lützen, Den svenske konge Gustav Adolf falder.

        1633 Mordet på Wallenstein.

        1634 Slaget ved Nördlingen, Den svenske hær bliver svagere.

        1635 Frankrig går ind i krigen for at hjælpe svenskerne.

        1636 Svensk sejr ved Wittstock.

        1639 Den spanske flåde sænkes ud for England.

        1640 Første fredsudspil.

        1643 Fransk sejr over spanierne ved Rocroi. Svensk angreb på Danmark (Torstenson-krigen).

        1646 Fredsforhandlingerne begynder.

        1648 Den Westfalske Fred afslutter Trediveårskrigen.

 

5. Optakt til 30-års-krigen
Efter Luthers reformation i 1536 var der stor uenighed i Tyskland, om man skulle være protestanter som Luther eller katolikker som paven.
Det Tyskland vi kender i dag var anderledes dengang.
Du ved nok at Danmark i dag er et land, hvor regeringen bestemmer i hele Danmark.
Sådan var det ikke i Tyskland under 30-års-krigen. Tyskland var dengang en løs sammenslutning af en masse små lande. Lidt lige som EU i dag.
Alle de små tyske lande havde deres egen fyrste eller hertug. Man kalder de små lande fyrstendømmer eller hertugdømmer. Måske har du hørt om Monaco, hvor alle de kendte sportsstjerner bor. Monacoe er et af de få fyrstendømmer, der er tilbage fra dengang, hvor Europa var en helt masse små lande.  Nogle fyrstendømmer var protestanter og holdt med Luther. Andre var katolikker og holdt med paven.

De blev mere og mere uenige.

 

6. Krigens udbrud
I 1618 var der en katolsk fyrste, som forbød en protestantisk kirke at holde gudstjenester. Det blev protestanterne sure over.

En gruppe protestanter ville i maj 1618 vise, at de var sure over, de ikke måtte holde gudstjenester i deres kirke. De tog så til byen Prag og smed nogle katolikker ud af vinduet på den store borg i byen. Katolikkerne som blev smidt ud af vinduet overlevede faldet.
Senere har nogle protestanter skrevet, at det var fordi de ramte en mødding (en stor bunke kokasser). Katolikkerne har senere skrevet, at dem som blev kastet ud af vinduet overlevede, fordi  Jomfru Maria havde reddet dem. Denne episode anses for det, der udløste 30-års-krigen.

 

Udsmidningen fra vinduet i Prag var udløseren, men ikke årsagen til krigen.

 


7. Krigen starter
Katolikker og protestanter blev nu mere og mere uenige.
Den 8. november
1620 fandt krigens første store slag sted ved byen Prags porte i Slaget ved Det Hvide Bjerg. Katolikkerne vandt.

Trediveårskrigen startede som en krig mellem nogle som boede tæt på hinanden, men den spredte sig mere og mere og var snart over store dele af Europa. Krigen startede som en religionskrig, men den blev snart til en krig mellem fyrsterne og kongerne, om hvem som skulle bestemme.

 

8. Forløbet af krigen
I de 30 år fra 1618 til 1648 fulgte fire konflikter efter hinanden:

        A. Den bøhmiske krig, 1618-1622

        B. Kejserkrigen, 1625-1629. Christian 4. går ind i krigen.

        C. Den svensk-tyske krig, 1630-1635

        D. Den svensk-fransk-tyske krig, 1635-1648

8A. Den Bøhmisk Krig (1618–1623)

Slaget ved Det Hvide Bjerg.

 

Protestanterne fra Bøhmen (et område i Tyskland) led et stort nederlag i Slaget ved Det Hvide Bjerg. Protestanternes leder  Friedrich fra Bøhmen flygtede og han blev dømt fredløs (det betyder, at alle må slå ham ihjel). De fleste af de andre bøhmise ledere blev henrettet den 21. juni 1621.

 

 

8B. Kejserkrigen (1623–1629)
Den danske konge Christian d. 4 går ind i krigen

Billedet her viser et af Christian d.4.´s slag mod tyskerne. Det er helt fra dengang.


Her kan du se kong Christian d.4., som han blev malet på sin egen tid.

Og nu kommer Danmark på banen. I 1600-tallet var Danmark meget større end det er i dag.
Vi ejede Norge, noget af Tyskland og noget af Sverige.
De protestantiske hære i Tyskland havde lidt det ene nederlag efter det andet. Den danske konge Christian d. 4. holdt med protestanterne. Han ville ikke have, at katolikkerne skulle få for stor magt. Derfor gik han nu ind i krigen mod katolikkerne. Men det gik ikke så godt.
Den 27. august
1626 led Christian d. 4. et stort nederlag i Slaget ved Lutter am Barenberg.
En af årsagerne til Christians nederlag var, at mange protestantiske fyrster ikke hjalp ham i krigen.
 
Ca. et år senere i sommeren
1627 begyndte katolikkerne at invadere Danmark. De kom helt op gennem Jylland. Kun de danske øer blev ikke besat af katolikkerne. I 1629 sluttede Danmark fred med katolikkerne ved Freden i Lübeck og trådte ud af krigen.

Det så nu ud til at protestanterne i Tyskland havde tabt. Men så begik katolikkerne en stor fejl. De lavede en lov, som sagde, at alle kirker, borge og jord som før tilhørte protestanterne nu tilhørte katolikkerne. Det gjorde protestanterne så sure, at de nu endelig kunne blive enige om at slutte sig sammen og kæmpe mod katolikkerne.

 

8C. Den svensk-tyske krig (1630–1635)
Sveriges konge Gustav Adolf griber ind

Her er et billede af den svenske konge Gustav d. 2. Adolf blev dødeligt såret i slaget ved Lützen.

Efter at Danmark var trådt ud af Trediveårskrigen så Gustav d. 2. Adolf af Sverige sin chance for at gennemføre sine drømme om at gøre Sverige til et stort rige. Han tænkte altså ikke så meget på religion, men mere på at gøre Sverige større. I 1630 begyndte han at føre krig i Tyskland og det gik fint i 3 år. Sverige erobrede store områder i Tyskland.
Men i 1633 gik det galt.
Den svenske konge døde i
Slaget ved Lützen den 16. november 1632.

Kongens datter Christina var endnu ikke ret gammel. Så det blev en mand ved navn Axel Oxenstierna som nu var svenskernes leder i krigen. Han var ret dygtig, så svenskerne fortsatte med at vinde slag.
Men i 1635 blev protestanterne så uenige igen.
Protestanterne i Tyskland havde jo holdt med svenskerne. Men nu lavede de en aftale med katolikkerne i Tyskland. Katolikkerne i Tyskland lovede nemlig protestanterne i Tyskland, at protestanterne måtte få deres kirker, slotte og jorde tilbage. Betingelsen var, at katolikkerne og protestanterne sammen skulle føre krig mod Sverige.
Nu var 30-års-krigen ikke mere en religionskrig.
Protestanterne og katolikkerne i Tyskland havde slået sig sammen mod Sverige.
Og for at gøre det hele mere indviklet sluttede det protestantiske Sverige sig nu sammen med Frankrig, som var katolsk. Frankrig kunne nemlig ikke lide tyskerne.

 

 

8D. Den europæiske krig (1635–1648)

I 1635 startede Frankrig angreb ind i Tyskland, som kom til at vare i 13 år. 13 år varede denne fase af krigen uden at det kom til et afgørende slag eller en militær sejr.
Man begyndte nu at forhandle om fred og det hele endte med en meget berømt begivenhed. Den kaldes for den westfalske fred.

9. Den westfalske fred og følgerne af krigen

Underskrivelsen af den westfalske fred i Münster 1648; Maleri af Gerard ter Borch (ca. 1648).

 

9.a Hvad er den westfalske fred.
Den westfalske fred er den fredsaftale, som slutter 30-års-krigen.

Den westfalske fred består af 2 dele.
Den 1. del handler om religion.
Den 2. del handler om magt og deling af Europa.

 

9.b Religion.
Først til det med religion.

Man aftalte, at folk selv måtte bestemme, hvordan de ville tro på Gud. Det hedder religionsfrihed.

I dag har alle mennesker i Europa religionsfrihed. Altså må de selv bestemme, hvordan de tror på Gud. Og det har vi faktisk på grund af den westfalske fred. Inden freden måtte folk ikke selv bestemme, hvordan de ville tro på gud. Det var fyrsten, kejseren eller kongen som bestemte det.
Var den westfalske fred ikke indgået kunne man jo forestille sig, at vi i dag ikke selv måtte bestemme, hvordan vi ville tro på Gud. Så ville det være Dronning Magrethe eller statsministeren, som bestemte, hvordan vi skulle tro på Gud.


9.c Magt og deling af Europa.
Den nye stormagt Sverige fik med den westfalske fred i 1648 store dele af Nordtyskland lagt ind under Sverige.
Danmark fik 0 og en prut.
Holland og Schweiz havde under 30-års-krigen været en del af Tyskland. Nu blev de selvstændige lande.
Østrig måtte give noget land til Frankrig.

Her kan du se en slags avis fra dengang, som fortæller om den westfalske fred.    


9.d Følgerne af krigen.
Mange døde
Dele af det tyske rige blev stærkt ødelagt. Man har i dag regnet sig frem til, at krigen kostede mellem 3 og 4 mio. mennesker livet. Og det var ud af en samlet befolkning i det tyske rige på omkring 17. mio. De fleste omkom af sygdomme i perioden efter
1634.

Tyskland kommer til at mangle havne
Med den westfalske fred mistede Tyskland næsten alle sine kystområder. Det betød, at de næsten ikke havde nogle steder, de kunne komme ud med deres skibe.
Det kom til at få stor betydning. For i tiden efter 30-års-krigen var det især handel foretaget med skibe, som gjorde lande rige og magtfulde. Og da Tyskland nu næsten ikke havde nogle havne, mistede de mange penge og magt på det.
I stedet blev det England, Holland og Danmark som kom til at tjene rigtigt mange penge på handel foretaget med skibe.

Diverse om freden.
Freden bidrog til et mere fredeligt Europa frem til den franske revolution og efter den.

 

 

Spørgsmål til 30 årskrigen og Den Westfalske fred.

 

SELV: Betyder at du ikke kan finde svaret i teksten. Du skal selv tænke dig frem til svaret.

 

Afsnit: 1. Meget kort om 30-årskrigen.

 

1. SELV: Se godt på billedet under overskriften. Hvad tror du, det er, som hænger i træerne?

2. SELV: Hvorfor tror du, man hængte mennesker?

 

3. Og så et supersvært spørgsmål. Hvor mange år varede 30 årskrigen?


4. Hvor foregik krigen?

5. Hvad var resultatet af krigen?

6. Var Danmark med i krigen? Hvis ja, var det så under hele krigen.

7. Hvor mange ”lande” var med i krigen?


 

Afsnit 2. Forskelle på katolikker og protestanter

 

8. Nævn de tre forskelle på katolikker og protestanter du syntes, er de vigtigste.
Du skal kunne argumentere for din rækkefølge. Altså forklare, hvorfor du syntes, noget er vigtigere end andet.


Afsnit: 3. Hvad er 30-års-krigen.

 

9. Hvad handlede krigen om?

10. Hvilken slags krig var 30-årskrigen også i starten?

11. Hvilke religiøse grupper kæmpede mod hinanden i 30-årskrigen?

12. Hvad kæmpede kongerne og fyrsterne om i 30-årskrigen?

13. Hvor foregik det meste af krigen?

14. Hvilken del af Danmark blev besat under 30-årskrigen?

15. Nu skal du passe på med din læsning. Hvor stor en del af befolkningen i Sydtyskland døde?

 

 

 

Afsnit 4: Tidslinje for 30 årskrigen.

 

16. Hvordan kan man se, at 30 årskrigen ikke er én krig, men en lang række begivenheder?

 

17. Hvornår sænkes den spanske flåde ud for England?

 

18. Hvad hedder den danske konge som går ind i krigen?

 

 

Afsnit 5: Optakt til 30 årskrigen.

 

19. Efter Reformationen var der stor uenighed i Tyskland. Hvad gik denne uenighed ud på?

 

20. Var Tyskland under 30 årskrigen et land, som Danmark er i dag?

 

21. Hvad er et fyrstendømme, og findes der nogen i dag i Europa? (Brug søgeordet: “Fyrstendømme” på www.wikipedia.dk )

 

22. SELV: Hvorfor tror du fyrstendømmerne var en vigtig årsag til at 30 årskrigen brød ud?

 

 

 

Afsnit 6: Krigens udbrud.

 

23. Hvad skete der i Prag i 1618?

 

24. SELV. Der er to versioner af, hvad der skete med dem, som blev smidt ud af vinduet. Hvordan vil du/I forklare det?

 

25. SELV. Hvis udsmidningen fra vinduet ikke var årsagen til krigen, hvad var så?

 

 

 

Afsnit 7: Krigen starter.

 

26. Krigen starter som en religionskrig mellem katolikker og protestanter. Men hvad udvikler krigen sig til også at handle om?

 

 

 

Afsnit 8: Forøbet af krigen.

 

27. Hvor mange konflikter deler man 30 årskrigen ind i?

 

 

 

Afsnit 8a: Den Bøhmiske Krig.

 

28. Prøv at kigge godt på billedet med de 4 krigsbilleder. Se på hvordan soldaterne er stillet op. Prøv ud fra billederne at sige noget om, hvordan man førte krig dengang modsat i dag?

 

29. Var det katolikkerne eller protestanterne, som vandt Den Bøhmiske Krig?

 

 

 

Afsnit 8b: Kejserkrigen.

 

30. SELV: På billedet kan du se, at man dengang havde høje mure omkring de vigtige byer. Hvorfor havde man det?

 

31. SELV: Hvorfor har man ikke nogen mur om de store byer i Europa i dag?

 

32. Hvor meget land havde Danmark, da Christian d. 4. går ind i 30 årskrigen?

 

33. Hvorfor gik den danske konge ind i krigen?

 

34. SELV. Tror du, Danmark var protestantisk eller katolsk under Christian d. 4?

 

35. Hvad var en af årsagerne til Christians nederlag?

 

36. I 1621 blev Danmark invaderet af katolikkerne. Hvilken del af Danmark blev besat, og hvilke dele blev ikke besat?

 

37. Det så nu ud til at katolikkerne havde vundet krigen. Men så lavede de en stor fejl. Hvad var det?

 

38. Hvad betød denne fejl?

 

 

 

Afsnit 8c. Svenskerkrigen.

 

39. I 1630 går Sverige ind i krigen. Har det noget med religion at gøre. Hvorfor/Hvorfor ikke?

 

40. Katolikkerne og protestanterne i Tyskland havde startet 30 årskrigen, fordi de ikke kunne lide hinanden. Men i 1630 gik de sammen i krig mod svenskerne. Hvorfor holdt protestanterne i Tyskland nu pludselig med de tyske katolikker?

 

41. Sverige var protestantisk og Frankrig var katolsk. Hvorfor gik Frankrig sammen med Sverige?

 

 

 

Afsnit 8d: Den europæiske krig.

 

42. SELV. Hvorfor tror du man indgik den westfalske fred?

 

 

 

 

Afsnit 9a: Den westfalske fred.

 

43. Den westfalske fred består af to dele.  Hvad handler de to dele om?

 

 

 

Afsnit 9b. Religion.

 

44. Med den westfalske fred indførte man religionsfrihed. Hvad betyder det?

 

45. SELV: Inden reformationen var det den katolske kirke, som bestemte, hvordan man skulle tro på Gud. Hvad tror du det betød for samfundsudviklingen, at der nu blev indført religionsfrihed?

 

 

 

Afsnit 9c: Magt og deling af Europa.

 

46. Hvad fik Danmark ud af den westfalske fred?

 

47. Hvad skete, der med Holland og Schweiz?

 

48. SELV: Hvorfor tror du man kan se en engel spille trompet på billedet.

 

 

 

Afsnit 9d: Følgerne af krigen.

 

49. Hvor mange mennesker døde som følge af 30 årskrigen?

 

50. SELV: Prøv på nettet at finde ud af, hvor mange der døde under 2. verdenskrig?

 

51. SELV: Hvor mange år er der ca. mellem 30 årskrigen og anden verdenskrig?

 

52. Med den westfalske fred mistede Tyskland næsten alle sine kystområder. Hvad kom det til at betyder for Tyskland?

 

53. Hvad kom freden også til at betyde?

 

54. SELV: Prøv at forestille dig den westfalske fred ikke var indgået. Hvordan tror du så Europa havde set ud i dag?

 

 

 

Svar til Spørgsmål om 30 årskrigen.
1. Det er mennesker.

2. For at skræmme modstanderen til at overgive sig.

3. 30 år.

4. I centraleuropa.

5. Den westfalske fred.

6. Ja fra 1625 -1629.

7. 18

8. Individuelt svar.

9. Land og magt.

10. En religionskrig.

11. Protestanter og katolikker.
12. Hvem der skulle bestemme mest i Europa.

13. Det meste af krigen foregik i Tyskland.
14. Jylland.

15. 2/3. Det var kun 1/3 som overlevede.

16. Individuelle svar.

17. 1639.

18. Christian d. 4.

19. Om man skulle være katolikker eller protestanter.

20. Nej Tyskland var en sammenslutning af en helt masse små lande.

21. Et lille land med i fyrste. I dag findes Monaco, Lichtenstein, Wales og Andora.

22. Fordi de ikke alle var enten katolikker eller protestantiske.

23. Nogle protestanter smed nogle katolikker ud af vinduet.

24. Individuelle svar.

25. Det var uenigheden mellem katolikker og protestanter, som var årsag til krigen.

26. Krigen blev også til en krig mellem fyrster og konger om, hvem der skulle bestemme.

27. 4.

28. Man stillede sig ofte op over for hinanden i store formattioner. Man aftalte, hvornår man skulle starte med at slåsse. Så gik man frem mod hinanden og kæmpede til det ene part gav op.

I dag prøver man mere at overraske hinanden. Udviklingen af våben – f.eks. fly – har også gjort krig meget anderledes.

29. Det var katolikkerne.

30. For at beskytte sig mod fjender.

31. Muren omkring f.eks. København betød, at folk kom til at bo helt utroligt tæt. Flere og flere ville jo gerne bo i byen. Ved brand var det mega-farligt og store dele af København, London og andre byer brændte dengang. Man rev så murene ned, for at byen kunne blive større.
I dag har man heller ikke brug for murene i Danmark, da vi ikke rigtigt har nogen fjender. Dem som ikke kan lide os ville heller ikke komme mange mennesker i et stort angreb. De ville nok angribe med fly eller ved terrorangreb.

32. Norge, noget af Tyskland og noget af Sverige hørte med til Danmark.

33. Han ville ikke have, at katolikkerne skulle få for stor magt.

34. Danmark var protestantisk.

35. At de protestantiske fyrster ikke hjalp ham.

36. Jylland blev besat. Fyn og Sjælland blev ikke.

37. Katolikkerne tog alle ejendele fra protestanterne.

38. Det betød, at protestanterne nu sluttede sig sammen.

39. Sverige går ikke ind i krigen pga. religion, men for at vinde land og magt.

40. Katolikkerne gav protestanterne deres ejendele tilbage, hvis de ville kæmpe mod svenskerne.

41. Fordi Frankrig ikke kunne lide tyskerne.

42. Individuelle svar.

43. Første del handler om religion. Anden del handler om magt og deling af Europa.

44. At man selv måtte bestemme, hvordan man ville tro på Gud.

45. F.eks. at folk nu turde tænke frit. Det har nok haft betydning for videnskaben, som nu kunne udvikle sig mere frit. Det kan også have haft betydning for folkets krav om demokrati som blev indført i USA i 1770´erne.

46. Ingenting.

47. De blev selvstændige.

48. Måske har maleren villet vise, at Gud har sagt god for freden.

49. 3-4 mio.

50. 60 mio.

51. 300 år.

52. At de ikke kunne blive rige på handel med skibe.

53. Freden bidrog til europæisk stabilitet mellem stormagterne frem til den franske revolution og efter den.

54. Individuelle svar.