Bruddet med samarbejdspolitikken

  • Slutningen af 7. klasse – 9. klasse.

    Bruddet med samarbejdspolitikken i august 1943.

     

    Eleverne læser s. 26-28ø. i Modstand og befrielse.

    Derefter svarer de på spørgsmålene til teksten.

     

     


    DANMARK UNDER 2. VERDENSKRIG.

     

    Bruddet med samarbejdspolitikken i august 1943.

    Slutningen af 7. klasse – 9. klasse

     

    Læs det udleverede ark og besvar nedenstående spørgsmål.

     

    1.         Besættelsen forløb ikke som politikerne ønskede.

               2. verdenskrig forløb ikke som Hitler havde regnet med.

               D.v.s. samfundsforhold påvirkes af andet end politikere.

               Nævn mindst 5 andre forhold foruden politikere, der kan påvirke samfundsforhold. 

     

    2.         Tror du at den danske befolkning under hele den tyske besættelse havde den samme holdning til tyskerne.

     

    3.         29. august 1943 betegnes af mange som den vigtigste dag under besættelsen. Hvorfor?

     

    4.         Hvorledes kunne folk, der ikke var tilknyttet modstandsbevægelsen genere tyskerne?

     

    5.         Hvilke krav stillede tyskerne til den danske regering 28. august 1943.

     

    6.         Var det i forhold til samarbejdspolitikken muligt for regeringen at acceptere de tyske krav? Begrund dit svar.

     

    7.         Hvad må selv politisk uinteresserede kalde et samfund, hvor det er forbudt at holde møder, strejke og gå ud om natten.

     

    8.         Hvilken betydning tror du den store folkelige uro har haft for regeringens beslutning om at stoppe med samarbejdspolitikken?

     

    9.         Hvordan tror du begivenhederne omkring 29. august 1943 har påvirket udlandets syn på Danmarks forhold til Tyskland.

     

    10.       Der var meget få danskere, der sympatiserede med nazisterne.

               Der var specielt i starten af krigen ligeledes ret få danskere, der direkte gik til modstand mod tyskerne. Skriver forfatteren det lige ud?

               Hvorfor/Hvorfor ikke.

     

    11.       Befolkningens støtte er nødvendig for at en modstandsbevægelse kan blive stærk.

               Med andre ord, hvilken sympati har danskerne haft for en modstandsbevægelse i starten af krigen.

     

    12.       Hvilke risici har de første modstandsfolk udsat sig selv for?