Undervisning i filmen Rosens Navn

  • 7. – 9. klasse.

    Filmen er særdeles velegnet til at give et indblik i Middelalderen.
    Start med at fortælle, det ikke er en action-film, men den er nok mindre kedelig end, at hører på læreren.
    Så har man ligesom ”skruet deres forventninger ned.
    Huske at gennemgå ordlisten med eleverne inden de ser filmen.

     

     

    "Rosens Navn" er en enestående film, der er en blanding af historisk korrekt film og et mordmysterium a lá Sherlock Holmes.

     

    I 1300-tallet ankommer fransiskaner-munken William af Baskerville sammen med sin tyske elev Adso Von Melk (Christian Slater) til et kloster i Norditalien.

    Her skal de deltage i nogle drøftelser imellem pavens udsendinge og fransiskaner-ordenens repræsentanter. Fransiskaner-ordenens tro er, at Jesus var fattig og at kirkens folk bør afspejle dette. Pavens folk er naturligvis imod denne tankegang, for det ville betyde at de skulle give afkald på kirkens rigdomme.

    Pga. dette er Fransiskaner-ordenen i fare for at blive erklæret som hedninge. Formålet med drøftelserne er, at undgå dette og finde en løsning.

     

    Instruktøren Annauds inspiration til at lave filmen var hans forkærlighed for gamle europæiske ruiner af slotte og klostre, samt at han fandt middelalderen spændende.

    Han arbejdede i fire år før filmen endelig kunne sættes i produktion. Annauds ønske var, at filmen skulle blive så realistisk som overhovedet muligt.


    Scenerne indefra klosteret er optaget i en gammel kirke i Tyskland, men alt udenfor er en enorm kulisse skabt specielt til filmen.

    Ligeledes er alle rekvisitter skabt specielt til filmen med realisme for øje. Dette understreges af, at mange af disse rekvisitter i dag befinder sig på museer rundt omkring i Europa.

    Annauds grundighed kommer filmens seere til gode: alt omkring filmen, lige fra kulisserne til kostumerne, er med til at bringe os ind i den verden som William og Adso befinder sig i. En verden der er kold, mørk og beskidt og hvor uvidenhed og frygt for viden og ideer der er anderledes end ens egen, er en stor del af hverdagen.

    Tager man alle disse ting i betragtning, kan man ikke være i tvivl om, at "Rosens Navn" er en fantastisk film. Den er nok ikke for enhver, for der er ingen spektakulære action-scener og popsmart kameraførsel. Ligeledes er filmens tempo væsentlig roligere end dagens stor-film. Men for fans af mordmysterier, historiske film eller ganske enkelt rigtige filmelskere, er der ingen tvivl: "Rosens Navn" er en ægte klassiker.

     

     

     

    De to munkeordner der ses i filmen er benedictinerne og fransiscanerne.

    Hovedpersonerne hører til fransiscanerne og dem som bor fast på klostret hører til benedictinerne.

     

    I middelalderen udviklede benedictinerne en sans for kostbarheder og rigdom.

    Det skabte nye munkeordner som var imod kirkens tiltagende begær efter magt og rigdom.

     

    Disse kom til at udgøre en virkelig trussel mod kirkens sandhedsmonopol og blev slet slås ned med hård hånd.

    Midlerne var strenge forhør ved inkvisitions-domstole, tortur og henrettelser. Det skete omkring år 1170, og kort efter fødes en bevægelse omkring den karismatiske naturmystiker Frans af Assisi, som i 1223 får anerkendt en ny munkeorden, de små brødre, senere kaldt Fransiscanerne.

    Ordenen bliver hurtigt en talrig og populær tiggermunkeorden. De lever uden klostre og studiehuse. I stedet går munkene omkring to og to og plejer syge og spedalske. Man lægger vægt på fattigdomsidealet.

     

    Kirkens magt og magtkrav kulminerer (er på sit højeste) omkring år 1250 i den såkaldte højmiddelalder. På samme tidspunkt bygges de mest imponerende kirker.

    Dette er højdepunktet og begyndelsen til enden, og igen i ROSENS NAVN kan man følge den magtfulde kirkes desperate forsøg på at fastholde sin magt og sit vidensmonopol overfor den nye videnskab.

     

    ORDLISTE TIL ROSENS NAVN

     

    Slige sager                    Sager som denne

     

    Inkvisition:                    Den katolske kirke sendte et slags politi ud for at sikre sig at man fortalte om Gud på den måde paven mente var den rigtige.
    De skulle udrydde kættere (se længere nede hvad det betyder).

     

    Verdslig                         Den almindelige virkelige verden. Modsat

     

    Gejstlig                         som har noget med Gud/Jesus og sjæl at gøre.

     

    Benediktiner-orden          En bestemt måde at være munk på.

     

    Franciskaner-orden         En bestemt måde at være munk på.

     

    Blevet kaldt
    hjem til Gud                   En der er død.

     

    Illuminator                     En der tegner billeder til Bibler.

     

    Novice                          En der står i lærer. En slags lærling.

     

    Jeg kvier mig ved at…      Jeg har ikke ret meget lyst til…

     

    Kvaler                           Problemer.

     

    Aristoteles                     Berømt græsk tænker fra det gamle Grækenland.
    Anses af mange for at være den vigtigste videnskabsmand nogensinde.

    Feminint                        Kvindeligt.

     

    Antikrist:                       Djævlen.

     

    Byrdefulde erhverv          Arbejde som har været hårdt.

     

    Apokalypsen                  Verdens undergang.

     

    Arsenik                         Et stof som i små mængder kan virke som lægemiddel. I større mængder er det så giftigt, at man dør af det.

     

    Kætter:                         Et udtryk man brugte i middelalderen om dem som ikke troede på Gud på den rigtige måde.
    De risikerede strenge straffe som f.eks. at blive brændt.

     

    Ekstatisk vision               Man er helt vild glad over noget man har tænkt.

     

    Anonym                        En hvis navn man ikke kender.

     

    Banemand                     En som har vundet/sejret.

     

    Bortgangen                    En som er død

     

    Malplaceret                    Når man har sagt noget på et forkert tidspunkt så folk bliver sure eller

    kede af det.


    Pergament                     Skind fra dyr som i middelalderen blev brugt som papir.

     

    Abbeden                       Den som bestemmer i et kloster.

     

    Kaligrafi                         En form for skønskrift som var udbredt i middelalderen og ikke bruges så meget mere.

     

    Tvister                          Uenigheder.

     

    Dæmon                         En form for djævel.

     

    Bistand                         Hjælp.

     

     

    Censur:

    Hvis man har sensitive elever (eller forældre) har jeg lavet en censur-liste herunder.

     

     

    Ved elskovs-scenen springes frem til næste afsnit.

     

     

    57.00

    Spring til næste afsnit, hvor de går hen til liget at tyk mand.

    Sig at de finder hans sko med streger under som dem i sneen.

    Hans tommelfinger og tunge er smurt ind i blæk.

     

    1.57.50

    Hjælp mig. Dæk skærmen af inden gui spiddes

     

     

    Spørgsmål til filmen Rosens Navn.
    1.

    Hvad siger denne sætning om William og hans forhold til naturvidenskab?

    ”Lad os ikke tænke på om Djævlen står bag. I stedet skal vi lader vores hjerner løse gåden.”

     

     

    2.

    Hvordan bruger filminstruktøren humoren til at fortælle noget om indstillingen til livet hos de to munkeordner?

    Williams orden griner og er sjove. Munkene som bor på klostret er hele tiden sammenbidte og indelukkede og imod humor?

     

     

    3.

    Hvilken tid hører Williams indstilling til livet i. Fremtiden eller middelalderen?

     

    4.

    Hvilken tid hører Benediktiner-munkenes livsindstilling til. Middelalderen eller fremtiden?

     

     

    5.

    I en scene står abbeden og holder om et guld-scepter. Der ses også andet guld omkring ham.

    Hvad tror du instruktøren vil fortælle om abbedens/den katolske kirkes forhold til penge med dette?

     

     

    6.

    Mod slutningen af filmen siger den blinde mand:
    ”Lad os vende tilbage til bevarelsen af viden ikke søgen efter viden.”

    Hvad siger dette om kirkens holdning til den begyndende videnskab i middelalderen.?

    7.

    Hvorfor tror du kirken har denne holdning?

     

    8.

    I slutningen af filmen brænder den blinde mand bøgerne med alt viden og humor af.

    Det er egentlig ikke kun selve bøgerne han brænder af.

    Hvad er det mere han håber at brænde af?

     

    9.

    Hvorfor hedder filmen Rosens Navn?